Jeg har hele mit liv eksperimenteret med satanisme, spiritisme, okkultisme, ånden i glasset, næret nysgerrig omkring alt med ånder/spøgelser, levet et liv uden Gud. Jeg har altid været fortaler for, at Gud ikke fandtes.

Men for ca. 2½ år siden, mens jeg var indlagt på psykiatrisk hospital, var jeg hjemme og sove i mine egen lejlighed en nat. Da jeg lå og sov, vågnede jeg, men lå ikke i min seng. Jeg stod på en labyrint. Den var blå/grøn. Mellem de blå/grønne gange som jeg stod ovenpå, var der sorte gange. Jeg kunne se at de gik dybt dybt ned. Jeg følte det var den evige fortabelse, så jeg vidste at jeg ikke måtte træde ved siden af, for så var det slut med mig.
Så jeg gik forsigtigt og målrettet på de blå/grønne gange, indtil jeg pludselig stod på en blå/grøn firkant som var ca 3-4 m gange 3-4 m stor. Pludselig kom der det reneste og hvideste lys jeg nogen siden har oplevet. Jeg har aldrig i mit liv set så klart et lys. Det omsluttede mig, og en varm, beroligende stemme talte til mig. Pludselig var lyset væk igen, og jeg havde glemt ordene. Men jeg kunne føle dem i mit hjerte. Jeg vågnede med et sæt og lå nu i min egen seng. Med den vished i hjertet, at det var Gud der havde talt til mig.
Om aftenen tog jeg tilbage til sygehuset, og satte mig ind for at ryge. En kvinde, som er kristen, og en ung mand sad også derinde. Kvinden spurgte mig om hvad der var sket med mig i løbet af min tur hjemme, for hun kunne se en glorie rundt om mig. Manden bekræftede at han også kunne se det. De sagde begge to, at jeg lyste det mørke hjørne jeg sad i op.
Så jeg fortalte dem om min drøm og at jeg følte at Gud havde talt til mig. at jeg fra dette øjeblik vidste at Gud var virkelig. Kvinden gav mig ret i at det var Gud der havde talt til mig.

Jeg brugte 1½ år på at finde ud af hvem Gud er, for jeg er ikke opvokset i et kristent hjem, så jeg havde ingen kendskab til hvem han var. Jeg studerede alt fra kristendom til katholisme til islam og buddhisme. Men var enorm forvirret over alle de forskellige religioner.

Men så for 9 måneder siden døde min kammerat hjemme hos mig. Det gav mig mareridt og følelsen af, at jeg ikke var alene når jeg skulle sove. Jeg var skræmt fra vid og sans når det blev mørkt. Så min veninde, den kristne kvinde fra sygehuset, gav mig en bibel. Ny testamente. Jeg læste i den hver aften samt bad Fader Vor højt hver aften, plus nogle andre bønner som jeg fik af en præst, M.S. Det hjalp mig. Pludselig følte jeg ikke at der var noget der forstyrrede min søvn længere. Jeg turde slukke lyset når jeg skulle sove, sad ikke længere og ventede på det blev morgen før jeg turde sove.

Jeg er i dag fraflyttet lejligheden som min kammerat døde i, da det blev et negativt minde at se stedet han døde hver dag. Jeg bor nu i en mindre by, har meldt mig ind i valgmenigheden og går i kirke hver søndag. Mit liv har taget en drejning i en retning jeg aldrig havde troet den skulle tage. selvfølgelig er hele livet ikke en dans på roser, men det er blevet lettere. Jeg er stoppet med at tage medicin efter jeg har fundet Jesus. Før jeg mødte ham fik jeg så meget medicin hver dag, at jeg var helt dopet, og ikke i kontakt med mig selv samt blot sad og stirrede ud i luften når jeg var sammen med andre.
I dag deltager jeg lystigt i samtaler, er opmærksom på hvordan mine børn og venner har det. Jeg har fået ny overskud som jeg gerne deler ud af. Jeg føler mig seriøst født på ny. Omgivelserne har fået farve. Der er kommet lys i mit liv. Jeg er blevet mere positiv. Alting går lettere end før. Jeg har i mange år taget stoffer, men efter jeg fandt Jesus har jeg ikke haft lyst til at gøre det. Han giver mig en styrke og ro, som jeg aldrig har følt før.

Min glæde over Jesus har smittet af på mine børn. Min store pige blev konfirmeret pga. min drøm, men tvivler i dag lidt på om Jesus er virkelig eller ej, da hun ikke føler han lytter og besvarer hendes bønner. Min søn som skal konfirmeres til foråret vil konfirmeres pga. han er kommet til personlig tro på Jesus, da han har oplevet at Jesus svarede på en af hans bønner. Min lille pige tror på Jesus som en lille pige på 5 år nu engang tror på ham. Hun har sin fine barnetro på ham. Jeg har en anden veninde som heller aldrig har troet på Jesus, men hun er begyndt at tage troen til sig.

Det var bare det jeg gerne ville dele med dig.

mvh. KJ